Nabokrig

I Danmark har omkring 44 procent danskere oplevet stridigheder med deres nabo.

Der er mange forskellige årsager til disse stridigheder, det kan være larm fra nabo hunden, græsslåmaskinen, børn, røg fra grillen, påtrængende naboer og meget mere.

Vi har personligt selv oplevet det en del gange. Første gang vi oplevede det boede vi et dejligt hus på 150kvm, huset ligger dog midt i en lille by og derfor havde vi mange naboer omkring os. Vi havde boet der i 1-2 måneder inden konflikten optrappede. En ung beruset mand med en øl i hånden kommer gående forbi vores hjem og lure ind af flere af vores vinduer. Oliver går op til et af vinduerne og falder i snak med gutten. Pludselig bliver den unge mand ubehagelig og aggressiv og fortalte at han ville komme tilbage igen. Vi var 3 unge mennesker i hjemmet og vi forbereder os på at han skulle komme tilbage, hvis han nu skulle tage nogen andre fulde mennesker med. Han kommer tilbage efter 5 min, dog alene, han stiller sig foran vores rude og vælger så at kaste sin øl flaske igennem ruden og rammer lige forbi en af vores katte. Vi nåede ikke at tænke så meget før vi alle 3 stod ude for huset og jagtede ham igennem folks haver. Da vi kommer hen til huset igen står der en flok fulde ældre mennesker og spørg aggressivt efter ham gutten som løb væk. Den ene af de fulde mennesker tager fat i vores vens arm, hvorefter en anden råber lad os komme væk her fra, der havde de fået øje på at vi ikke stod tomhændet og at vi var klar på at forsvare os selv og vores hjem. (Det skal dog siges det bare var køkkenredskaber vi havde i hånden) Den ene får jeg snakket med, så jeg kunne få navnet på den gut som startede det hele. Personen gav et navn på fyren og fortalte at senere samme aften ville den unge mands far komme og betale for vinduet. Vi havde i mellem tiden fået to bekendte på besøg, som var kommet godt op og køre over situationen. Vi sad indenfor i huset og ventede på at manden skulle dukke op. Der kom der ingen mand, men i stedet kommer der en sportsvogn kørende meget sent på aftenen og holder ude foran vores hus, som ligger på en lukket vej. Vi springer alle 5 mennesker ud til bilen og åbner døren ved passagerer siden, vi ser noget der ligner et bat og en af vores bekendte trækker battet ud, som så alligevel ikke er et bat men et ratlås. Kvinden kigger forvirret på os og siger at hun er kørt forkert og at hun ikke vidste hvor hun var. Damen fortæller os også at hun havde ringet til hendes mor, så hun kunne komme og følge hende på vej igen.

Dette havde vi svært ved at tro på, så vi satte os alle sammen ud i bilen idet hun var kørt, for at se om hun havde ret i det hun sagde. Vi triller stille bag hende, uden at hun ser det, hendes kørsel var med konstante opbremsninger og hvor hun holdte ind til siden, hvor efter hun kørte et minut senere og sådan forgik det i ca 20min. Vi holdte med bilen slukket og snakkede om hendes underlige opførsel, da vi pludselig ser en ny bil komme ind på den lukkede villavej. Damen havde haft rent mel i posen, da hun sagde at hun ikke kendte til den unge mand som ødelage vores vindue og hun havde ret i at hun var kørt forkert og at blev hentet af sin mor. Vi blev selvfølgelig flove over siturationen damen blev udsat for, men hendes underlige opførsel gjorde os også meget mistænksomme. Hun var desværre på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og dette beklager vi.

Personen som havde givet navnet på gutten, tidligere på aften, havde selvfølgelig ikke givet det rigtige navn. men det skulle vi hurtigt finde ud af dagen efter. For selvom der findes trælse naboer, så findes der også masser af de gode ❤

Vi havde et ældre ægtepar  som boede på den ene side af os, de havde både set og hørt balladen fra aften før. De havde havde også hørt fra de andre naboer at han havde gemt sig i deres haver. Ægteparret viste os hen til den unge mands opholdssted, som kun lå få huse ved siden af vores. Sagen blev selvfølgelig anmeldt og der blev taget kontakt til vores udlejer.

Vi var så heldige at situationen ikke udviklede sig yderligere og at flokken med de berusede mennesker holdte sig for sig selv eller gik den anden vej, når vi kom gående.

Når man tænker tilbage skete tingene alt sammen meget hurtigt, vi var unge og nåede ikke at tænke før der blev taget en handling, det eneste man kunne tænke på var at vi skulle kunne føle os trygge i vores eget hjem. Koste hvad det koster vil. Et utrygt hjem er ikke et hjem og folk burde ikke rende rundt og prøve på at ødelægge det for nogen…

2 gang vi oplever en nabokrig er knap så sjov, her bliver der tænkt meget mere og handlet meget mindre. Indlægget vil blive skrevet på bloggen senere. De to forskellige nabokrige vil sætte en masse tanker igang, hvordan skal man reagere, skal man reagere Osv?

Hvis du har oplevet en nabokrig er du velkommen til at skrive om den og fortælle om hvordan krigen endte.