Forskelligheder

Oliver og jeg kommer fra to vidt forskellige familier og det har heldigvis ikke slået os af hesten, tvært imod. Oliver kommer fra det jeg vil kalde en fin familie, selvom han ikke altid kan lide at høre ordet. Der er intet ondt ment i det, men det er nok min måde og forklare forskellen 😄. Olivers familie er dejlig stor og de fleste er højt uddannede. De har alle tjent godt i deres levetid og har derfor også haft råd til huse, biler, både Osv, hvilket har været langt fra det jeg selv kommer fra.

Jeg kommer fra en ustabil familie, hvor der har været druk, kriminalitet samt misbrug af forskellige euforiserende stoffer. Jeg er den eneste der hidtil har fået mig en uddannelse i min familie, hvilket jeg er meget stolt af. Men det har også krævet sine tab at jeg ville videre med mit liv, jeg har nemlig følt mig nødsaget til at droppe kontakten til alt det negative der var omkring mig, så jeg kunne fokusere og koncentrere mig om mig selv.

Olivers familie har altid været der og er der stadig for os den dag i dag. Dette betyder mere end 1000 ord, da jeg syntes det er vigtigt at familier holder sammen i tykt og tyndt, men dette kræver selvfølgelig også at alle parter har et ønske om et godt forhold til hinanden.

Noget af det vigtigste i livet er at man har mennesker omkring en der ønsker en det bedste i livet, på den måde udvikler man sig hurtigere i en positiv retning.

Ud fra personlig erfaring har det hjulpet mig meget, at jeg har givet slip på de mennesker der havde en dårlig indflydelse i mit liv og lukke dem ind, som ønsker at give en positiv indflydelse.

Alle fortjener et godt liv <3

 

Skriv et svar