Hvordan ved man at det er den rigtige man bliver gift med?

… Som sagt, så skal vi giftes!

I Danmark i dag, har vi fået en stigende tendens til skilsmisser. En observation, som vi begge havde gjort os allerede i starten af vores forhold.

Vi er begge gået ind til hinanden med den på, at vi gerne ville kende hinanden på godt og ondt, ja de inderste hemmeligheder skulle graves frem. Som i nok kan regne ud, var vi meget unge dengang vi mødte hinanden, men på trods af det ville vi gerne vide lidt mere om hvad “i medgang og i modgang” egentlig betød, før vi indgik en aftale der “til døden os skiller”. Når man indgår i et forhold til et andet menneske er det vigtigt at man finder et fælles grundlag, som eksistensen kan bygge på. Lige netop vores indstilling til det at lære hinanden at kende og den måde vi gjorde det på, var vores første fælles grundlag. Noget som de fleste måske også føler de gør, når de møder en anden. Dét, som måske ikke altid er lige praktiseret, er evnen til at have et “indre spejl” med sig hver gang man er sammen med andre. Altså med andre ord beskytter folk sig selv på den måde, at de stiller forskellige krav op til “den eneste ene” og på den måde formindske mulighederne for intimitet hos “den næste”. Samtidig fokuseres der mest på “hvad jeg vil” frem for general interesse i andre mennesker, og det at lære af andres perspektiver. Nej, Jeg-kulturen breder sig, og får folk til at glemme at de måske ikke selv er perfekte altid, og håber nej, regner med at der er én eller anden derude et sted, som nok skal finde sig i den måde, som man nu mener er den rigtige måde at leve et liv på, istedet for at forstå at lige meget hvad, vil vi altid have nogle punkter hvor vi ikke er ens, hvor vi bliver nød til at gå på kompromis! De kloge siger at ægteskabet er ét stort kompromis og det kan man vel kun sige ja til, for et kompromis er jo bare en måde at opnå alle parters ønsker, uden at træde nogen for meget over tæerne, idet et ønske indfries.

Vi har brugt snart 8 år af vores liv på at lære hinanden at kende, så vi i dag kender betydningen af “i medgang og i modgang” og det giver os kun endnu mere lyst til at indgå en aftale der “til døden os skiller”. Vi håber, at andre vil bruge lidt mere tid til at lære bagsiden af medaljen at kende, før de tager den på og binder sig til den, og at de husker at man skal være to til at skændes og kun selv-erkendelsens hvide flag får det til at stoppe.

 

Skriv et svar